GRUNT
Grunt er et dansk mærke med hovedsæde i Herning, hvorfra de flere gange årligt udsender de lækreste kollektioner med det unge sind for øje. Det er et brand, som fokuserer på, at de unge skal have frihed til at udtrykke deres personlighed og stil i de mest følsomme, men spændende år i deres liv. Her på siden har vi samlet vores store udvalg af Grunt, hvor der helt sikkert er noget for enhver smag.
Skab din egen stil, vær den du er, vær stolt og sikker, og vigtigst af alt - vær dig selv
Dette er Grunts filosofi og de er med til konstant at bryde barrierer inden for de unges modeverden, hvilket vi også stærkt opfordrer til her hos Huset No. 17. Grunt er et dansk brand, som blev etableret i hjertet af Danmark, nemlig Herning, hvor de stadig i dag har hjemme og skaber deres lækre designs til de modebevidste, unge. Deres ønske var fra starten at producere unikke designs, der værdsætter den tidløse, komfortable og modebevidste del af tøjdesign og det må man sige, at de har haft succes med. Brandet er nemlig utroligt populært blandt unge herhjemme og netop Grunts designfilosofi taler også til mange. Det vigtigste for dem er, at skabe tøj til de unge, som giver dem selv mulighed for at skabe en unik stil, de føler sig komfortable i.
Ungdommen er følsomme år, hvor man får lov til at være fri til at være den, man er og det vil Grunt være med til at opfordre til, at man udforsker. Det er år, som er præget af usikkerhed og bekymringer, men det behøver ikke afspejles i garderoben. Mode er et universelt sprog, som vi alle taler på hver vores måde og det skal de unge have lov til at udforske og have det sjovt med. Grunt tror på individualitet, personlighed og det faktum, at der ikke findes rigtigt og forkert. Indenfor mode skal man have lov til at have det sjovt, udtrykke præcis hvem man er og hvad man kan lide. Der er ingen grænser for, hvordan man kan kombinere styles og udtrykke ens egen personlige stil og der skal være plads til at vise, at vi alle er forskellige. Det er også en filosofi, som vi deler hos Huset No. 17 og det er noget, som vi også gerne vil være med til at udtrykke.
Plads til at udtrykke, hvem man er
Grunts designfilosofi giver plads til, at man helt selv kan udtrykke, hvilken stil man har og hvem man er. Det er tidløse designs, men hvor der altid er et touch af tidens trends, så de unge nemt selv kan sammensætte, hvad de kan lide. Derfor finder man ofte mange af deres styles i klassiske snit, men med prints og farver, som er fremme lige nu. De er dog også gode til at lave basic styles i sort og hvid, som nemt kan kombineres med Grunts andre, farverige styles, men som også passer perfekt ind i garderoben til, hvad de unge allerede har.
Det er et sjovt og legesygt univers, der opfordrer til, at man sammensætter lige det, man kan lide uden at gå på kompromis med en god kvalitet og komfort. Grunts styles er nemlig, selvfølgelig, skabt til at blive brugt. I de unge år er der så mange ting, der skal ske, ses og opleves og tøjet skal naturligvis afspejle dette. Derfor er deres tøj skabt til bevægelighed og oplevelser, men altid med et øje for komfort til de unge. Derudover er det også skønne styles i lækre kvaliteter såsom bomuld og viskose, så de unge også er iført gode materialer, som kan holde til de mange oplevelser, hvilket vi også synes, er vigtigt.
Slutteligt er Grunt også et mærke, der går op i, at tøjet ikke skal være uopnåeligt, så deres priser er rigtig retfærdige, så de fleste kan være med. Det skal ikke være tøj, som er udenfor budgettet hos hverken forældre eller de unge, som i denne alder så småt selv begynder at købe deres eget tøj. Dette passer også med Grunts filosofi om, at de ikke vil være med til at øge bekymringer til de unge, som i forvejen gennemgår en tid med masser af forandringer og usikkerhed. Og tøjet skal ikke fylde her.
Hos Huset No. 17 er Grunt et af vores mere populære mærker og de unge er vilde med de cool og unikke designs, som kan hjælpe dem til at afspejle, hvem de er. Her på siden har vi et stort udvalg af det cool, danske brand og vi er helt sikre på, at de unge nemt kan finde noget, de kan lide her.